Nye danske kartofler - helt uden kemi

Nye danske kartofler – helt uden kemi

Der er ikke noget som smagen af nye danske kartofler. For mange mennesker vækker det barndomsminder, og man får for alvor fornemmelsen af den danske sommer. Lige nu kan du i Bilkas varehuse købe nyopgravede, grydeklare kartofler, der smager af sommer.

Nyopgravede, grydeklare kartofler i Bilka

De nye kartofler leveres af kartoffelavleren Anders Bang Hansen, der har brugt flere år på at udvikle de helt rigtige metoder, der gør, at kartoflerne beholder deres smag og udseende.

Kærlighed til mad

Med et CV der indeholder: arbejde på et krydstogtskib, ejer af en grafisk virksomhed og længere udlandsophold til søs og til lands, lå det ikke i kortene, at Anders skulle slå sig ned på en gård nær Vejle som kartoffelavler. Men kærligheden til mad, og lysten til at eksperimentere med råvarer har gjort, at han i dag er den eneste i Danmark, der producerer nye kartofler og kartoffelsalat uden nogen brug af e-numre og kemikalier.

Anders Bang Hansen hjemme på gården i Vejle

– Min mission var at lave nogle kartofler, der smagte bedre end dem, der var på markedet uden at bruge tilsætningsstoffer eller e-numre,” lyder det fra Anders Bang Hansen.

En mission der var lettere sagt end gjort, og som krævede 3-4 års hårdt arbejde, før det lykkedes. Det startede med en simpel håndtryksrenser, og siden hen har Anders selv udviklet alle de maskiner, han bruger til den daglige kartoffelavl.

– Jeg synes, det er uendeligt sjovt, at eksperimentere med mad. Jeg har altid haft en klar ide om, hvor jeg ville ende, og selvom vejen derhen har været hård, har det altid været sjovt.”

Udover produktionen af kartofler har Anders sammen med sin samlever en gårdbutik, hvor der hvert år eksperimenteres med nye råvarer.

Kartoffelsalat uden kemi

– Der er ingen grund til at putte kemi i maden” lyder det fra Anders, der har den grundholdning, at man skal producere madvarer med respekt for vores alle sammens jord. Denne filosofi har han ligeledes brugt til til at udvikle to kartoffelsalater ‘Sæsonens tradition’ og ‘Sæsonens sennep’, der hverken indeholder e-numre eller kemikalier. De to kartoffelsalater laves, som de eneste i Danmark af nye danske kartofler, og hver eneste kartoffel skæres i hånden.

De to kartoffelsalater kan købes i Bilkas Bistro samt Deli.

Læs mere på http://www.olafsand.dk/

 

Print Friendly

, , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar