Vinanbefaling uge 27

Vinanbefalingen uge 27

Bilkas vindkøbere har fundet de bedste vine – så du næsten glemmer det danske sommervejr.

Det ser lidt vådt ud de næste 3-4 dage, men så skulle der være bedre vejr på vej til os, så vi har optimistisk udvalgt nogle vine, som er gode at drikke på terrassen, på stranden, og hvis nødvendigt kan de selvfølgelig også drikkes indendøre!

Ugens tre vine kommer fra samme vinhus – Blossom Hill.

Da husets første vin blev lavet i 1992, var filosofien klar: Vin skal nydes, ikke debatteres. Opgaven var at lave en behagelig, letdrikkelig vin. Frisk og frugtrig, uden for meget syre, blød og rund. En vin som alle, der driker vin, vil kunne lide; og man må sige, det er lykkes fuldt ud.
Druerne kommer fra forskellige steder i Californien, da det er vigtigt for vinmageren at garantere samme smag fra gang til gang. Det betyder så, at der ikke knytter sig et specielt område (AVA) til vinen, her er ensartet smag i højsædet.

Blossom Hill Classic White

Klar, strågul farve. Aroma af melon og grønne æbler. Smagen er ren og frisk, behagelig syre og masser af tropisk frugt. I den runde eftersmag moden honningmelon.

Blossom Hill Classic Rosé

Fin laksefarve. Duften er fyldt med modne jordbær, og smagen har både jordbær og lidt hindbær. Det er en halvtør vin, men med dejlig sødme og blomsternoter.

Blossom Hill Classic Red

Flot rød farve. Blød og rund vin med duft og smag af røde bær. Dejlig intensitet, herlig blommesmag med noter af brombær, en god struktur, meget afdæmpede tanniner og en “moden” blød eftersmag. Den ideelle vin til det daglige måltid.

Læs mere om vinen og køb den på Bilka.dk

Print Friendly

, , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar