Ugens vinanbefaling uge 28

Vinanbefalingen uge 29

Solskin eller ej, årstiden passer godt til hvide vine fra Alsace. Denne gang har vi valgt tre vine fra Cave de Ribeauvillé i den centrale del af Alsace.

Det er Frankrigs ældste kooperativ grundlagt i 1895, men ikke blot det ældste også det bedste kåret i 2011 af det ansete vinblad Revue du Vin de France.

Siden starten i 1895 er Ribeauvillé vokset, således der i dag er 235 ha vinmarker i hjertet af Alsace med blandt otte Grand Cru-marker. Alle marker dyrkes med streng kontrol, både hvad angår udbytte og beskyttelse af miljøet. Alle druer er håndhøstede.

Vinene er alle tre ”Grand Cru”, en særlig høj kvalitet som kun 50 marker i Alsace har lov til at bruge. Lige nu får du mere end 33 % rabat på disse gyldne dråber!

Cave de Ribeauvillé Alsace Grand Cru Brand Gewurztraminer

En flot citrusfarve med lidt grønne strejf. Kraftig aroma af rosenblomster og litchi. Den sødlige smag er domineret af tropiske frugter, især mango, og har en flot balance der skyldes kombinationen af granitholdig jord og solrige sydvendte skråninger på østsiden af Vogeserne. Det kan være en god idé at dekantere vinen lidt inden den skal drikkes.

Læs mere om vinen og køb den på Bilka.dk

Cave de Ribeauvillé Alsace Grand Cru Brand Pinot Gris

Klar strågul farve. Frisk intens frugtrig aroma af kvæde samt noter af hasselnødder. I smagen er der noter af blomster, pære og lynghonning. Syrebalancen er helt i top og den komplekse eftersmag er svagt krydret. Det kan være en god idé at dekantere vinen lidt, inden den skal drikkes.

Ekstra Bladet giver Traber Pinot Gris Grand Cru Brand 5 stjerner, og kårer den til at være blandt de 10 bedste hvidvine under 100 kroner.

I anmeldelsen skriver Ekstra Bladet:

Dette er en yderst flot vin med masser af koncentration, honning, abrikos, vilde blomster og krydderier i smagen. Vellavet med en pæn syre og lang afslutning. Modenheden fornemmes og klæder vinen. Server den for eksempel til asiatisk mad. 91 point.

Læs mere om vinen og køb den på Bilka.dk

Cave de Ribeauvillé Alsace Grand Cru Schoenenbourg Riesling

Lys, gyldengul farve. Meget fyldig aroma af citrusfrugt og mineralske noter. Smagen er domineret af citrusfrugt, men også røde æbler og svage noter af hvid fersken.
Vinen er kompleks og den mergelagtige jordbund på markerne er med til at give vinen en lang, blød men krydret eftersmag. Dekanter vinen i god tid inden den skal drikkes.

Læs mere om vinen og køb den på Bilka.dk

Print Friendly, PDF & Email

,

Ingen kommentarer

Skriv et svar