God mad let at lave

God mad let at lave

God mad let at lave er kogebogen, som jeg ville ønske, at nogen havde givet mig, da jeg skulle flytte hjemmefra. Selvom den efterhånden har en masse år på bagen, så har den stadig sin eksistensberettigelse i alle køkkener, hvor der laves mad, eksperimenteres med mad, og hvor man gerne vil blive klogere på mad.

Bogens første sider giver en masse gode køkkentips med alt fra det nødvendige udstyr til god hygiejne, viden om vitaminer og mineraler, gode kostråd og smag i form af salt, sukker og krydderurter.

Og så følger der ellers nogle og 700 siders opskrifter. Du får alt fra kogning af kartofler til havregrød til alle de gode klassiske, danske retter, lækre desserter, brødbagning og lækker gæstemad. Bogen har også et leksikon, hvis du nu skulle have glemt, hvordan man blancherer, hvad pancetta eller en papilotte er.

Alle de flotte billeder i bogen er taget af Jesper Glyrskov. Du finder selvfølgelig bogen på hylderne i Bilka eller på Bilka.dk

Forlaget skriver:

Helt ny, gennemskrevet udgave af kogebogsklassikeren, der siden den udkom første gang i 1973 har været danskernes køkkenbibel – en kogebog, der rent faktisk bliver brugt. Mange nye opskrifter, mange nye fotos, nyt format og nyt layout. Men stadig kogebogen, der holder!

I denne nye udgave af danskernes foretrukne grundkogebog er der meget fokus på at undgå madspild, så der er mange tips til at få brugt rester på gode måder. Der er flere opskrifter med fisk, flere bageopskrifter med surdej, og mange opskrifter med marmelade og andre hjemmelavede sylterier.

Bilka Tasting har fået lov til at bringe nogle af opskrifterne i bogen:

Hurtig mysli

Røsti

Ovnbagte kartofler

Gratineret fisk med spinat

Friske rispapirruller med kylling

Bønnesalat med bagte grønsager

Rødgrød

Æblekage

Prøv dem!

Print Friendly, PDF & Email

Ingen kommentarer

Skriv et svar