Hummus fra Valsemøllen

Hurtig hummus

Valsemøllen Green Life er ude med en spændende nyhed til dig, der elsker hummus – og gerne vil have det i en fart!

3-2-1 hummus
Giv aftensmaden et proteinrigt pift hurtigere, end du kan nå at sige kikærter!

Den mellemøstlige hummus er blevet mere og mere udbredt herhjemme, men der er normalt langt fra de tørrede kikærter til den færdige portion. Med de nye økologiske hummusblandinger fra Valsemøllen Green Life kan du sige farvel til ventetid og servere din hummus på ingen tid.
Valsemøllen Green Life har nemlig malet kikærterne for dig og blandet dem med krydderier, så du kan servere din hummus på kortere tid, end det tager at koge et æg. Det gør Valsemøllen Green Life Hummus til den oplagte redningsplanke til aftensmaden og uventede gæster.

Hummusen kommer i tre varianter – original, chili og en linsehummus.

Hummus Original
En helt klassisk hummus med en mild og rund smag, som hele familien vil kunne lide. Prøv også at eksperimentere med at tilsætte smag. Supplér for eksempel med frisk hvidløg eller hakkede krydderurter, eller drys med finthakkede saftige tomater og koriander inden servering.

Hummus med Chili
En klassisk hummus tilsat chili, så smagen får et lille ekstra spark. Spis den med friske sprøde grøntsager, ovnbagte søde kartofler eller som spread i en rugbrødssandwich.

Linsehummus Original
I denne variant er de klassiske kikærter blevet erstattet af røde splitlinser, som også kendes fra det indiske køkken. Hummus lavet af røde splitlinser smager fantastisk, da den får en dejlig mild og rund smag.

Hummus på 2 minutter – så nemt er det

Kom posens indhold op i en skål, og tilsæt 2 dl koldt vand og en ½ dl olie, rør rundt, og servér. Du kan også erstatte en del af olien med skyr eller yoghurt eller tilsætte friske krydderurter, krydderier eller finthakkede grøntsager, som for eksempel tomater eller ovnbagte peberfrugter.

En pose Valsemøllen Green Life Hummus giver 350 g færdigblandet hummus klar til servering. Alle varianter er 100% plantebaserede.
Du finder alle tre varianter i Bilka fra uge 6.

Læs mere på finax.dk

Brug eksempelvis hummusen på et lækkert tapas-bord

 

Print Friendly, PDF & Email
Ingen kommentarer

Skriv et svar