Il Fornaio

Il Fornaio – italiensk kærlighed

Måske har du allerede stået med nogle af Il Fornaio’s lækre produkter i hånden eller ligefrem brugt dem eller bagt med dem. Det er produkter med kærlighed til det italienske køkken.

Il Fornaio betyder “Manden ved stenovnen” og refererer til de lækre italienske brød, som var starten på et italiensk/dansk eventyr. Det hele begyndte på Restaurant Era Ora i 1985, hvor grundlæggerne Elvio, Edelvita og Alessandro var ude efter et godt italiensk brød til at servere på restauranten. Der blev hentet en bagersvend fra hjemegnen i Perugia, og han blev hurtigt efterfulgt af en mere – og endnu én. Og det var starten på Il Fornaio, som blev til i 1988. Den ene bagersvend og hans følgesvende er siden blevet til mere end en snes bagere i Danmarks første – og til dato eneste 100 % italienske økologiske stenovnsbageri.

Kærlighed til det italienske køkken

Il Fornaio er ren kærlighed til det italienske køkken: Håndplukkede økologiske råvarer, originale opskrifter og respekt for regionale skikke. De arbejder tæt sammen med italienske bønder og lokale producenter, der alle deler den samme opfattelse af kvalitet. Hjertet er stenovnsbageriet, hvor de håndlavede surdejsbrød bliver til. Kendetegnet ved en sej krumme, sprød skorpe og en luftig tekstur, nøjagtig som italiensk brød skal være. Il Fornaio er stolte ambassadører for det kompromisløse italienske køkken, og deres mål er at udbrede kendskabet til de gode italienske bagertraditioner.

Lokale specialiteter

Il Fornaio finder også de lokale specialiteter og har været vidt omkring i de italienske regioner. Kun det bedste kommer med hjem og får deres navn på etiketten. I de seneste år har de nøje udvalgt regionale dagligdagsvarer fra flere egne i Italien, der ligesom det friskbagte brød kan købes i en række danske dagligvarebutikker. Varerne er udvalgt og udviklet i tæt samarbejde med lokale italienske bønder og producenter.

Læs mere på Il Fornaios hjemmeside

Du finder Il Fornaios produkter i Bilkas hypermarkeder og på BilkaToGo.

Prøv produkterne:

Slå dig løs i køkkenet med Il Fornaios lækre produkter. Hent inspiration i disse opskrifter:

Focaccia med mørke druer og anis

Stjernebrød med basilikumspesto

Print Friendly, PDF & Email
Ingen kommentarer

Skriv et svar