Arla ØKO chokolade

Ny lækker økologisk flødeis

Kvalitet og smag forenes i ny økologisk flødeis.

Økologisk, naturlig og cremet. Arla byder foråret velkommen med en ny is under navnet Arla ØKO Flødeis. Isen er lavet på fløde fra danske Arla-gårde og er rørt med naturlige og økologiske ingredienser. Det gør isen til en smagsoplevelse af ren nydelse.

Arla ØKO Flødeis

Kalenderen siger forår, og Arla hilser de varmere himmelstrøg velkommen med en helt ny økologisk flødeis under navnet Arla ØKO Flødeis. Isen er baseret på dansk fløde og få, enkle råvarer. Isen er rørt med æggeblommer og har et højt indhold af fløde. Det giver isen en ren smag og en cremet konsistens, som kendetegner en rigtig flødeis.

Netop smagsoplevelsen og enkelthed er i højsæde hos den nye økologiske flødeis:
– Is er indbegrebet af nydelse og forkælelse. Med Arla ØKO Flødeis introducerer vi en økologisk flødeis med fokus på god smag, kvalitet og naturlighed. Isen indeholder få nøje udvalgte ingredienser for at give den en ren og naturlig smag. Den har et højt indhold af dansk fløde, som giver en naturlig og cremet konsistens. Endelig har vi rørt flødeisen med æggeblommer, som man gjorde i de gode gamle dage, som leder tankerne hen på hjemmelavet is,” siger Anette Boye, Brand Manager for Arla ØKO Flødeis, som har lang erfaring inden for isbranchen.

Vanilje, chokolade og solbær

Den nye flødeis kommer i tre smagsvarianter: klassikerne vanilje og chokolade samt en forfriskende solbær. Vaniljevarianten er med økologisk Bourbonvanilje og vaniljekorn, chokoladevarianten indeholder økologiske chokoladestykker, og solbærvarianten byder på økologiske sødmefyldte solbær. Ens for dem alle er, at de er lavet på få gode og naturlige ingredienser, som skaber en rig smagsoplevelse af ægte kvalitets-flødeis.

Nyd en kugle flødeis

Arla ØKO Flødeis er velegnet som forfriskende forkælelse i løbet af dagen eller som en lækker dessert. Både i selskab med familie, venner og gæster eller til alenetid, der kalder på forkælelse. Isen rummer mange muligheder og kan eksempelvis serveres som en indbydende kugle:
– Isen og de forskellige varianter kan serveres på mange forskellige måder. Anret for eksempel en dessert med en enkelt kugle i din favoritvariant. Du kan toppe med ingredienser som frisk mynte, grovhakkede nødder og chokolade eller en syrlig bærkompot. Mulighederne for at tilberede en elegant og helt enkel dessert til dine gæster er uendelige, og det er kun din fantasi, der sætter grænser. Men hold serveringen simpel, så isens rige smag af fløde kommer til sin ret,” siger Anette Boye.

Du finder Arla ØKO Flødeis i Bilka i de tre varianter: vanilje, chokolade og solbær.

Få andre ideer til lækre desserter eller velsmagende kager, som du kan servere til is.

På Arlas hjemmeside finder du lækre opskrifter og gode fif til at pifte isdesserten op, så den ligner en million. Eller se videoerne herunder:

 

Print Friendly, PDF & Email

Ingen kommentarer

Skriv et svar