Perfect G&T

Perfect G&T

Gin og tonic (G&T) stammer helt tilbage fra den gang, britiske soldater var udstationeret i Indien og drak tonicvand for at undgå malaria, da man troede, at kinin i toniccen havde en præventiv effekt. Den bitre smag i kinindrikken fik de engelske kolonialister til at blande den med gin og tilsætte citron eller lime, hvorefter endnu en klassiker inden for drinksverdenen blev født.
Drinken findes idag i utallige udgaver, men vi kan nu godt lide den helt klassiske version, som du her får opskriften på.

Gins historie
Gin er en forkortelse af det franske ord genièvre, som betyder enebær. Gin stammer oprindeligt fra 1600-tallets Holland , hvor Dr. Franciscus Sylvius første gang brugte alkohol blandet med enebær som et middel mod nyresmerter.
Under religionskrigen i samme århundrede kæmpede protestanter og katolikker om England. Her fik de engelske soldater smag for gin og bragte den med til England. Her blev gin hurtigt en populær drink. I 1831 blev søjledestillationsapparatet opfundet. Det gjorde det muligt at lave de rene gins, som vi kender i dag under navnet Dry Gin. Gin bliver typisk fremstillet af korn og skal indeholde enebær for at bære navnet gin. Det er enebærrene, der giver ginnen sin karakteristiske smag, som er basen i den tidløse drink Gin og tonic.

Tanqueray
Tanqueray blev første gang fremstillet af Charles Tanqueray i 1830 og er i dag den  mest importerede gin i USA. Tanqueray London Dry har modtaget en række priser  og er udnævnt til ‘bedste gin’ på San Francisco Spirit Competition i 2004, 2005 og  2006. Tanqueray er i Hall of Fame, da den er kåret til bedste hvide spiritus tre år i træk.

Tanqueray London Dry Gin er en unik premium gin, som foretrækkes af bartendere over hele verden. Tanqueray er destilleret fire gange og har en udsøgt karakter.  De nøje udvalgte ingredienser som enebær, kvan og koriander gør Tanqueray London Dry gin til en perfekt base i Dry Martini og andre ginbaserede cocktails og longdrinks.

Drinken svarer til 1 genstand.

Print Friendly, PDF & Email

Opskrifts-vurdering

  • (0 /5)
  • 0 ratings

Om skribenten

Relaterede opskrifter