Vores tun

Tjek tunen

Nu er det blevet lettere for dig at finde ud af, hvilken tun der er i dåsen, hvordan den er fanget og under hvilke forhold. Når du køber Dansk Supermarkeds egne tun-dåser, kan du nemlig spore den.

På denne dåse er det nummeret y0862-40558, som du skal indtaste for at se mere om fangstmetode og sporbarhed,

På denne dåse er det nummeret y0862-40558, som du skal indtaste for at se mere om fangstmetode og sporbarhed,

På tundåserne finder du fremover en kode, som du kan indtaste på www.dansksupermarked.com/trace. Så kan du blive klogere på din tun – lige fra navnet på kaptajnen på fangstskibet til fangstmetoden. Dermed behøver du ikke at være i tvivl, om tunen lever op til din samvittighed. I Bilka finder du tun med mærkerne Natuna, princip, Vores og Levevis.

Hvert år kigger organisationen Greenpeace tundåserne i Danmark efter i forhold til art, metode og sporbarhed. Det kommer der denne liste ud af, hvor hvert produkt bliver kategoriseret med rød, gul og grøn.

Dansk Supermarkeds tunprodukter står desværre i skrivende stund som røde i sporbarhed og fangstmetode på siden. Men det skyldes ene og alene, at det før hen ikke kunne spores og dermed bevises, og altså ikke at der var noget galt med metoderne.

Dansk Supermarked har nu gjort det lettere for dig som forbruger at få den viden, som vi har om den tun, vi sælger videre til vores forbrugere.

Bliv klogere på tunen via dåsen

Fremover vil alle tundåser, som er Dansk Supermarkeds egne mærker, have information, som kan gøre dig klogere på produktet, oprindelsen og fangstmetoden – eksempelvis som fra denne dåse med tun fra Vores:

Vores tun er af typen yellowfin og er fanget i det østlige Stillehav. Vores yellowfin-tun er fanget med løftenet (not) og uden brug af FAD (lokkeobjekter). Nettet sættes på fritsvømmende stimer af fuldvoksne tun. Herved mindskes risikoen for bifangst af skildpadder, hajer og små tun. Dette overvåges af uafhængige observatører, direkte på bådene. Hver enkelt dåse tun kan spores helt tilbage til båd, kaptajn, fangstområde, – tidspunkt og –metode. Læs mere og spor din tun på:

www.dansksupermarked.com/trace

Og så kan du taste nummeret i bunden af dåsen ind i feltet på siden og blive klogere.

Eksempelvis: y0862-40558

Denne dåse giver dig denne info:

Når du taster koden fra tundåsen ind på sitet, får du klar besked om tunen.

Når du taster koden fra tundåsen ind på sitet, får du klar besked om tunen.

Skulle du få fingrene i en dåse, hvor teksten ikke er på, kan du stadig tjekke nummeret og få alle informationerne.

Guide fra WWF: Hvilken tun skal jeg vælge?

Hvis du vil spise tun med god smag i munden, er der flere ting, som WWF råder dig til at kigge efter:

  • Der er i dag flere MSC-certificerede tunfiskerier. Det er derfor også muligt, at købe dåsetun med en garanti for, at der ikke foregår overfiskeri, og at fiskerne tager hensyn til andre arter. MSC-mærket sikrer gode fangstmetoder og sunde fiskebestande.
  • Hvis du ikke kan finde MSC-mærket tun, så gå som hovedregel efter de dåser med flest informationer om art, fangstområde og fangstmetode. Det er ikke nødvendigvis en garanti for bæredygtighed, men på den måde støtter du en udvikling mod bedre sporbarhed og dokumentation.

Dansk Supermarkeds Levevis-tun er MSC-certificeret.

 

Print Friendly, PDF & Email

One Response to Tjek tunen

  1. Sanaz 08/02/2018 at 21:59 #

    1000 takkkk for den fantastik artikl ! Jeg bliver meget klog !tak Bilka

Skriv et svar