Vinmændenes Vinstjerner

Vinmændenes Vinstjerner

Du ka’ smage Vinmændenes Vinstjerner.

Bilkas vinmænd har udvalgt 18 særlige vine, som vi kalder Vinstjerner. Det er vine som ud fra kvalitet og smag er rigtig gode til prisen. Så når du køber en Vinstjerne, kan du altid regne med en rigtig god vinoplevelse.

Alle Bilkas vinmænd mødtes tidligere på året for at finde frem til de vine, som de synes, er de allerbedste. I videoen kan du se, hvordan det foregik.

Vinmændenes Vinstjerner

Læs mere om de enkelte vinstjerner og hør vinmændene fortælle i de små videoer hvorfor, de har valgt lige præcis den vin.

Mousserende vin

Wolf Blass Red Label Sparkling
Denne klassiske champagneblanding er en rig, fyldig mousserende vin med en frisk og sprød eftersmag. Der er duft af citrusfrugt og svage noter af jordbær. Chardonnaydruen tilføjer både citrus og fedme, men fedmen bliver holdt lidt i skak af syren i Pinot Noir-druen. 2. gæringen foregår i tryktank (Charmatmetoden).
Nyd den ved 8-10°C. 50 % Chardonnay og 50 % Pinot Noir druer.

Crémant Giersberger
Cave de Ribeauvillé er ikke kun det ældste kooperativ i Frankrig, i 2011 blev det også kåret som det bedste af Revue du Vin de France, et af Frankrigs mest ansete vinblade. Aroma af tørret frugt med et strejf af gær, en anelse vanilje og fine små bobler. Er dejlig tør, men alligevel rund i smagen. Efter lidt tid i glasset får næsen en duft af citrus og æble. God syrebalance og eftersmag med noter af hvide blomster. Vinen er 2. gæret ni måneder på flasken.
Nyd den ved 8-10°C. 80 % Pinot Blanc og 20 % Auxerrois Blanc druer.

Hvidvin

Grüner Veltliner Himmelstiege
Kaldet Himmelstiege (Himmelstige) efter de stejle terrasser, hvor de håndplukkede druer til denne dejlige vin gror. Druerne høstes i oktober/november og efter en blid presning gærer de køligt på rustfri stål. For at sikre en frisk og frugtrig vin opbevares mosten ganske kort på ståltanke før tapningen. Klar grønlig farve og smag og aroma af grønne æbler, stikkelsbær samt citrusnoter. God syre og en harmonisk mineralsk eftersmag med frugtnoter.
Nyd den ved 8-9°C. 100 % Grüner Veltliner druer.

Grand Barossa Riesling
Delikat aroma af lime og citron samt masser af passionsfrugt. Det er en elegant vin med god syrebalance og en mineralsk forfriskende eftersmag. 40 % af druerne kommer fra stokke plantet på marker tæt ved vingården i 1920’erne.
Nyd den ved 8-10°C. 100 % Riesling druer.

Amaral Sauvignon Blanc
Druerne vokser kun 10-12 km fra Stillehavskysten. Det er et relativt køligt område, som nyder godt af Humboltstrømmen, der bringer kølige havbriser og morgentåge til vinmarkerne. Komplementeret af solskin i den lange vækstperiode giver det fuldmodne, komplekse druer med god syre. Den fattige jord gør, at vinstokkene skal kæmpe for overlevelse – noget der giver små, men smagskoncentrerede druer. Vinen har en frisk duft af lime og mandarin, og smagen er frisk og tør med toner af hyldeblomst og fersken. Fin syrebalance og relativ lang eftersmag.
Nyd den ved 8-10°C. 100 % Sauvignon Blanc druer.

Grecante
Druerne er håndplukket i september, nænsomt presset og koldgæret for bevare friskhed og finesse i mosten. En gyldengul vin med en aroma af grønne æbler, ananas og fersken. I smagen frisk  citrus lidt abrikoser og mineralske noter. Herlig frisk og ”sprød” vin med perfekt syre-balance og noter af krydderier. Lang tør eftersmag med citron/lime og bare en anelse bitterhed. Vinen lagrer tre måneder på rustfri stål og tre måneder på flaske.
Nyd den ved 10°-11°C. 100 % Grechetto druer.

Rosé

Cotes de Provence Rosé, Calvet
Meget sart lys rosé farve. Elegant aroma med rød frugt, især ribs, og søde krydderier. Fyldig smag med finesse og en dæmpet rød frugt sammen med rigtig god syrebalance. Tør, men med masser af frugtnoter.
Grenache, Carignan, Cinsault og Syrah druer

Dessertvin

Montgras Late Harvest
En meget harmonisk vin med delikat sødme som stammer fra Botrytis (ædel råddenskab). Fede noter af tropisk frugt og lidt honning. Sødmen holdes i ave af en meget flot syrebalance, således der er tale om en elegant vin.
Nyd den ved 10-12°C. Sauvignon Blanc og Gewurztraminer druer.

Brachetto d’Acqui
Søde og aromatiske bobler. En smag af både hindbær og jordbær samt noter af roser og violer. Mosten holdes meget kold, indtil gæringen starter under tryk for at bevare frugtnoterne mest muligt. Nyd den ved 6-8°C. 100 % Brachetto druer.

 

Rødvin

Salentein Pinot Noir
Druerne er høstet i hånden. Gæring i 7.000 liter egetanke af fransk eg. Efter gæring er vinen pumpet over på nye og brugte franske barriques, hvor den malolaktiske gæring finder sted. Herefter er vinen lagret på fadene i ti måneder inden den blev tappet på flaske ufiltreret og lagret yderligere seks måneder.
Nyd den ved 16-17°C (eller ved 12-14°C til fisk). 100 % Pinot Noir druer.

Masi Brolo Campofiorin
En cuvée version af Campofiorin. Rig, kompleks og elegant. Pakket med smag af moden frugt og strejf af kakao og vanilje i den lange eftersmag. Druerne er behandlet efter appassimentometoden, det vil sige tørret som ved Amaronefremstilling. Vinen lagrer i små franske egefade.
Nyd den ved 16-18°C. Corvina, Rondinella og Oseleta druer.

Gnarly Head Zinfandel
Druerne kommer fra stokke, der er 35 – 80 år gamle. Det betyder lavt udbytte, men fyldig vin med masser af fuldmoden bærfrugt i sødmefuld ”marmeladestil”, her er tale om grillvinen, og drikker du rødvin til krydret mexikansk mad, så prøv denne her! Balancerede tanniner og lidt friskhed i midten. Voksenslik, som kan drikkes alene. Lagret på en blanding af amerikansk, fransk og ungarsk eg.
Nyd den ved 16-18°C. 100 % Zinfandel druer.

Antu Syrah
Fra hjertet af et af Chiles bedste vinområder, Colchaguadalen. En kraftig og muskuløs vin med smag af modne kirsebær, brombær og solbær. Runde tanniner giver vinen en flot balance og en dejlig konsistens. 15 måneder på fransk og amerikansk eg giver en meget lang eftersmag med noter af vanilje.
Nyd den ved 16-18°C. 100 % Syrah druer.

Three Graces
Druerne kommer fra udvalgte marker i Barossadalen og Edendalen, og gæres hver for sig for at bevare egenarten. Den klassiske Bordeauxblanding giver en smag af solbær, cedertræ og sorte oliven, samt noter af peber og tobak. Tanninerne er meget velintregrerede og eftersmagen er lang med delikat frugt, sort peber samt svage noter af violer. De enkelte partier lagrer hver for sig på rustfri stål i tre måneder, før vinen blandes og lagrer yderligere 20 måneder på fransk eg.
Nyd den ved 16-18°C. Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot druer.

Maison Louis Girard Fleurie
Dyb rubinrød farve. Bouquet af sorte bær, krydderier og pæon. Smagen er blød og rund med masser af mørke bær, tanninerne er fløjlsbløde og syrebalencen i top. I den lange eftersmag vedvarende noter af solbær og krydderier. Fleurie er et af de 10 cru, og en af de bedste kommuner i Beaujolais.
100 % Gamay druer.

Viña Albali Gran Reserva de Familia
Mørk rubinrød farve. Druerne er håndplukkede om natten og tidlig morgen for at bevare frugtigheden bedst muligt. Aroma af rosiner, mørke bær, læder, kakao og krydderier. Smagen er kompleks med modne bær – tranebær og hindbær – samt vanilje og eg. Tanninerne er kraftige, men velafbalancerede og eftersmagen kraftig, rund og fyldig med kryddernoter, peber og eg.
Cabernet Sauvignon og Tempranillo druer.

Wolf Blass Silver Label Shiraz/Cabernet
Medium kraftig, purpurfarvet vin med smag af moden bærfrugt. Krydrede noter af peber fra Shirazdruerne og en frisk eftersmag med diskrete tanniner og lidt vanilje. Noget af vinen lagrer nogle måneder på brugt fransk og amerikansk eg, mens resten lagrer på rustfri stål for at bevare frisk frugtsmag.
Nyd den ved 16-18°C. 70 % Shiraz og 30 % Cabernet Sauvignon druer.

Portvin

Offley Late Bottled Vintage
Klassisk LBV lavet på håndplukkede druer. Efter tre dages gæring blev denne stoppet ved tilsætning af vinsprit. Vinen har herefter lagret på store egefade i fire år, før den blev tappet på flaske. Vinen er klar til at blive drukket og behøver ikke dekantering, dog kan der udvikles lidt bundfald, hvis vinen ligger i mange år. Når flasken er åbnet bør den drikkes indenfor ca. en uge for at bevare smag og fylde.
Nyd den ved 10-15°C. Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz druer.

Se også vinanbefalingerne på Bilka Tasting

 

Print Friendly, PDF & Email
Ingen kommentarer

Skriv et svar